Spjældmurer hos Østermark
Hos Østermark søger vi en spjældmurer, der tager ansvar for sit håndværk og stadig retter en skæv fuge – også når ingen ser det.
Vi løser en bred vifte af service-, reparations- og renoveringsopgaver for både private og erhverv. Derfor leder vi efter en kollega, der trives med varierede arbejdsdage, kundekontakt og friheden til selv at planlægge og løse sine opgaver.
Som spjældmurer hos Østermark bliver du en del af en entreprenørvirksomhed med mere end 47 års erfaring i byggebranchen, hvor kvalitet, samarbejde og ordentlighed er en naturlig del af hverdagen.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- Service- og reparationsopgaver (spjældarbejde)
- Facade-, fuge- og pudsreparationer
- Mindre murerprojekter og renoveringsopgaver
- Flisearbejde og mindre badeværelsesopgaver
- Dialog med kunder og samarbejde med kolleger
- Overholdelse af sikkerhed og kvalitetskrav
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet murer og har erfaring med spjældarbejde
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Er serviceminded og kvalitetsbevidst
- Er mødestabil og fleksibel
- Har kørekort kategori B – gerne trailerkort B/E
Det kan vi tilbyde dig
- Løn efter kvalifikationer og overenskomst
- Servicevogn stilles til rådighed
- Varierende arbejdsopgaver og stor selvstændighed
- En arbejdsplads med faglig stolthed, stærkt fællesskab og højt til loftet
For os er det mere end bare et arbejde
Vi ved godt, at et job handler om mere end arbejdsopgaver og løn. Derfor gør vi os umage for at skabe en arbejdsplads, hvor du trives – både fagligt og personligt.
Hos Østermark får du bl.a.:
- Stor frihed under ansvar og tillid til at træffe beslutninger i hverdagen
- Fleksibilitet i forhold til arbejdsuge og ferieplanlægning
- Et stærkt sammenhold på tværs af kontor og byggepladser
- En arbejdsplads med plads til humor, godt humør og en uformel tone
- Sociale arrangementer året rundt – fra rundstykker og grillhygge til personaleture og julefrokost
- Dygtige og erfarne kolleger, der gerne deler ud af deres viden
Flere af vores medarbejdere har været hos os i mere end 20 år, og flere tidligere medarbejdere har gennem tiden valgt at vende tilbage til Østermark. Det ser vi som et tegn på, at vi gør noget rigtigt.
Kan du se dig selv som en del af holdet?
Så hører vi meget gerne fra dig.
Send os din ansøgning på jobent@oestermark.dk – vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til os på 96 85 46 02.