Tømrer hos Østermark
Hos Østermark søger vi en tømrer, der tager ansvar for sit håndværk og har øje for de detaljer, andre overser.
Vi arbejder med alt fra renoveringer og tilbygninger til større byggeprojekter for både private og erhverv. Derfor leder vi efter en kollega, der sætter en ære i at aflevere et ordentligt stykke arbejde – hver gang.
Som tømrer hos Østermark bliver du en del af en entreprenørvirksomhed med mere end 47 års erfaring i byggebranchen, hvor kvalitet, samarbejde og ordentlighed er en naturlig del af hverdagen.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- Udførelse af alle typer tømreropgaver
- Renoverings- og ombygningsprojekter
- Nybyggeri og tilbygninger – privat og erhverv
- Service- og vedligeholdelsesopgaver
- Samarbejde med kolleger, formænd og projektledere på byggepladserne
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet tømrer
- Har erfaring fra bygge- og anlægsbranchen
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Er kvalitetsbevidst og løsningsorienteret
- Er mødestabil og møder op med en positiv indstilling
- Kan samarbejde med både kolleger og kunder
- Har kørekort kategori B
Det kan vi tilbyde dig
- Fast arbejde i en virksomhed med fyldt ordrebog
- Spændende og varierede opgaver på både små og store projekter
- En arbejdsplads med faglig stolthed, stærkt fællesskab og højt til loftet
- Firmabil efter aftale
- Løn efter kvalifikationer
- Pension og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst eller aftale
For os er det mere end bare et arbejde
Vi ved godt, at et job handler om mere end arbejdsopgaver og løn. Derfor gør vi os umage for at skabe en arbejdsplads, hvor du trives – både fagligt og personligt.
Hos Østermark får du bl.a.:
- Stor frihed under ansvar og tillid til at træffe beslutninger i hverdagen
- Fleksibilitet i forhold til arbejdsuge og ferieplanlægning
- Et stærkt sammenhold på tværs af kontor og byggepladser
- En arbejdsplads med plads til humor, godt humør og en uformel tone
- Sociale arrangementer året rundt – fra rundstykker og grillhygge til personaleture og julefrokost
- Dygtige og erfarne kolleger, der gerne deler ud af deres viden
Flere af vores medarbejdere har været hos os i mere end 20 år, og flere tidligere medarbejdere har gennem tiden valgt at vende tilbage til Østermark. Det ser vi som et tegn på, at vi gør noget rigtigt.
Kan du se dig selv som en del af holdet?
Så hører vi meget gerne fra dig.
Send os din ansøgning på jobent@oestermark.dk – vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til os på 96 85 46 02.